Denne kage tager tid at lave - men når det er sagt, er det en helt fantastisk lækker kage for alle Oreo-elskere. Den er alt andet end kalorielet, og man kan umiddelbart kun spise et stykke. Men kagen hitter og kan spises over flere dage, hvis den er på køl. Lav kagen dagen før den skal spises, og server den kold!
Bund:
Ca. 1 1/2 pakke alm Oreo-kiks
Ca. 100 g smør
Cremefyld:
1 pakke philadelphia
2,5 dl flormelis
2 dl piskefløde
Chokolademousse:
100 g chokolade
3 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk sukker
2 pasteuriserede æggehvider
1,5 dl piskefløde
Ca. 1/2 pakke Oreo-kiks (knuste)
Øverst på lagkagen:
1,5 dl piskefløde
Evt. mini-oreos, hindbær eller lign.
Smelt smørret og blend kiksene (så fint som muligt - fx med en stavblender) Bland det smeltede smør og de blendede Oreos sammen og hæld kikseblandingen i bunden af en springform (mas den lidt, så den fylder bunden ud).
Pisk piskefløden til flødeskum i en skål for sig - og pisk dernæst flormelis og philadelphia cremet i en anden skål. Vend flødeskummet med philadelphia-cremen og smør blandingen over kiksebunden.
Sæt på køl og gå dernæst i gang med chokolademoussen.
Tag 50 g af chokoladen og smelt den i et vandbad. Tag den smeltede chokolade af varmen og smelt/rør resten af chokoladen i (gerne hakket i forvejen). Rør sukker og æggeblomme i chokoladen. Pisk hvider og fløde stift hver for sig - og vend først flødeskum, dernæst æggehvider i blandingen. Bland forsigtig chokolade moussen med knuste Oreo-kiks og hæld moussen over kagen. Sæt på køl igen.
Pisk tilsidst flødeskum og smør et tyndt lag på toppen af kagen for at få kagen til at se flot ud.
Sæt på køl til dagen efter og pynt kagen inden servering.
Hej Lotte
SvarSletSuper kage og opskrift, men som du skriver svært at få plads til mere end et stykke :-)
Vh, Stine
www.somes.dk
Hej Stine!
SvarSletTak for din kommentar. Godt I kunne lide kagen :-)
Ja, det kræver sit at få 2 stykker ned - men så er det bare at glæde sig til næste dag, så glider kagen fint ned igen ;-)
Hilsen Lotte
Hej
SvarSletHvad mener du med når du skriver blende oreo kiksene?
Sara
Hej Sara
SvarSletNår jeg skriver at kiksene skal blendes, mener jeg enten med en stavblender eller i en almindelig blender/foodprocessor. Jeg kan anbefale stavblenderen, hvis du har sådan en.
Skriv endelig, hvis der er mere du har brug for at vide.
Håber kagen falder i din smag :-)
Hilsen Lotte
Hej
SvarSletJeg skal lave denne her kage til min datters fødselsdag på lørdag, efter hendes ønske.
Hvilke slags kiks bruges der i med cacao eller creme fyld?
Er det bedst at lave den dagen før?
Hilsen Berit
Hej Berit!
SvarSletHvor er din datter heldig :-)
Det er "almindelige" oreokiks - dem med vaniliecremefyld.
Kagen kan godt laves samme dag, men det er vigtigt at chokolademoussen når at stivne helt.
Rigtig god fornøjelse. Skriv hvis der er andre spørgsmål (haft tekniske problemer med bloggen, derfor har jeg først kunne svare i dag)
Hilsen Lotte
Hvordan bliver kagen hvis man vælger at lave den en dag før?
SvarSletHej Julie.
SvarSletOpskriften er lavet ud fra, at den skal spises dagen efter (jeg elsker at lave mad, der kan laves dagen før). Men hvis du mener to dage før kagen skal spises, så er jeg dig et svar skyldig. Jeg gætter dog på, at du sagtens kan lave den, og stille den på køl, da konsistensen svarer til en cheesecake/mousse og det tænker jeg man godt kunne lave i god tid.
Har du ikke fået ordentlig svar på dit spørgsmål - eller har jeg misforstået dit spørgsmål, så skriv endelig igen :-)
Mange hilsner Lotte