mandag den 30. oktober 2017

Raw fødselsdagskage (glutenfri)

Efter en længere periode hvor vi har undgået raffineret sukker herhjemme, lød årets fødselsdagskage-bestilling på RAW-kage fra min mand. Derfor fik jeg bikset denne lækre og nemme kage sammen helt uden mel, æg og smør, men derimod med bl.a. dadler, mandler, avokodo og kakao. Den blev VIRKELIG god og den kan tages op af fryseren et par timer før den skal spises... det gør den kun endnu nemmere ;-). Den er heavy, så indbyder umiddelbart ikke til mere end et enkelt stykke, men hold nu fast den er lækker. 


Kage til ca. 8 pers.
Bund:
300g friske dadler
1 dl mandler
1 dl kokosmel
1/2 tsk salt

Topping (creme):
2-3 avokadoer (ikke for store)
130g kakaopulver
1 dl alm kokosmælk
3 store spsk honning
2-3 tsk vaniliepulver

Pynt:
Hindbær og kokos

Blend alle ingredienserne til bunden i en stavblender (eller foodprocesser) - og smør den bløde masse godt ud i en springform. Blend dernæst alle topping-ingredienserne sammen og smør topping-cremen oven på bunden. Sæt dernæst  kagen på køl minimum 3 timer - eller frys den ned og tag den op et par timer inden den skal servers. Nydes kold og pyntes med kokos og hindbær.