lørdag den 3. maj 2014

Æggemuffins (paleo)

Lidt inspiration til en anderledes og rigtig lækker måde at spise æg. Samtidig er det også paleo/stenalderkost, til dem der går op i det. Det er super nemt at lave æggemuffins, og så er de fyldt med protein og mætter godt. Lav dem til brunchbordet eller tag dem med på madpakken. 

Ingredienser:
Tomat
Bacon (eller parmaskinke)
Æg
Salt/peber

Læg en skive tomat i bunden af en muffinform (silikoneformene fungerer godt). Beklæd muffinformen med en skive bacon rundt i kanten. Slå til sidst en æg ud i muffinsformen og krydr ægget med en smule salt og godt med peber. Stil muffinsformene i ovnen på 200 grader alm ovn, i ca 15 - 20 minutter (afhængig af hvor fast æggeblommen skal være).

Tip: 
Lav forskellige variationer af æggemuffins. Tilsæt fx krydderurter, grøntsager eller lign. Du kan også piske ægget i stedet for at slå det ud. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar