onsdag den 23. juli 2014

Smoothie (med frosne bananer)

Temperaturen stiger - og det gør min lyst til kolde drikke også. Smoothie er en af mine favoritter, da de er forholdsvis sunde, når de laves udelukket på mælke- og frugtsukker. Hemmeligheden bag denne opskrift synes jeg er de frosne bananer, da de bidrager med en masse god sødme, som friske bananer ikke gør på samme måde. Her er lidt inspiration til at komme i gang med smoothies. Eksperimenter gerne med din egen variation. 

Ingredienser til 2 store smoothies: 
1-2 frosne bananer (del bananen i 3, inden de puttes i fryseren)
ca. 2 dl. skummetmælk 
ca. 2 skiver frisk ananas
en håndfuld frosne jordbær 
evt. frisk mynte 
(evt. 1 tsk vaniliesukker - behøves ikke)

Blend først de frosne bananer og mælken sammen, så der ikke er klumper. Tilsæt resten af ingredienserne og blend til en god og cremet konsistens. Server med isterninger eller frosne jordbær. 

Tip
Har du ikke alle ingredienserne, kan du sagtens lave opskriften udelukkende på bananer - evt. tilføje lidt kokos for et eksotisk pift.

2 kommentarer:

  1. Mums, det ser skønt ud...
    Jeg må igang med at fryse bananer ned, kan jeg se :-)

    SvarSlet
  2. :-) de er altså også gode som kolde is, hvis de fx sættes på en pind (og evt dyppes i chokolade ;)

    SvarSlet