lørdag den 5. juli 2014

Nem og hurtig hindbærtærte (frugttærte)

Så har jeg igen i år plyndret en hindbær busk. og fik hurtig bikset en lækker, men også meget nem hindbærtærte sammen. Tærten tager ingen tid at lave, og kan sagtens fryses ned samt laves med andre bær fx brombær eller blåbær. Tærten kan desuden både spises uden tilbehør eller sammen med cremefraiche, vanilieis eller fx friskhakket mynte.
Ingredienser til 1 tærte:
2 æg
160 g sukker           
100 g mel (evt fuldkorns hvedemel)
En god håndfuld mandler eller hasselnødder (kan undlades)
En god portion hindbær 

Pisk sukker og æg sammen, så det bliver lyst og skummende. Hak nødderne og rør dem i dejen, sammen med melet. Beklæd en tærteform med bagepapir (eller smør den med smør) og fordel dejen i formen. Hæld dernæst hindbær hen over tærten. Bag kagen på 200 grader (alm ovn) i 20-23 min. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar