søndag den 1. juni 2014

Blåbær syltetøj med lakrids og citron

Så er der endelig lækre og billige blåbær i butikkerne, og det tager ingen tid at bikse en omgang blåbær syltetøj sammen. Er du til smagen af lakrids, så er denne opskrift rigtig god - blåbær og lakrids går nemlig godt sammen. Du kan dog sagtens undlade lakridsen, hvis du i stedet søger en almindelig opskrift på blåbær syltetøj. 


Ingredienser til ca. 2 glas:
350 g friske blåbær (frosne kan også bruges)
Saft fra en halv citron
1,5 dl rørsukker
1 spsk lakridspulver (smag til)

Evt. 1/2 vaniliestang eller 1 tsk vaniliesukker
Evt. 1/2 tsk melatin for et fastere konsistens
+Atomon til at skylle glassene (konservering)

Varm blåbærrerne op i en gryde (under svag varme) sammen med citronsaften. Når blåbærrerne koger, tilsættes sukkeret (samt evt. også kornene fra vaniliestangen eller vaniliepulveret). 
Kog videre i ca. 10-15 min - evt. sammen med lidt melatinpulver. Smag syltetøjet til med lakridspulveret til sidst, og kog syltetøjet videre et par minutter. 
Hæld syltetøjet på skoldede glas, der er skyllet med atamon. Sæt glassene på køl med det samme. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar