torsdag den 20. februar 2014

Lækre og nemme fastelavnsboller

Fastelavn nærmer sig, er så det jo oplagt at bage sine egne fastelavnsboller. Der findes mange forskellige opskrifter, men denne her er rigtig nem og smager så godt. Fyldet kan varieres som man vil, her har jeg lavet dem med vaniliecreme og hindbærsyltetøj, som jeg selv synes er en lækker kombination. For at gøre det let, snød jeg med vaniliecremen og købte det produkt, hvor man skal tilføre mælk, men man kan sagtens lave sin egen creme. Ellers kan man fx fylde dem med marcipan, remonce (marcipan, sukker, smør), nougat eller andet godt. 

Ingredienser til ca 16-18 stk.
50 g gær
2, 5 dl mælk
200 g smør
Ca 600 gram mel
3 æg (små) eller 2 (large)
1 tsk salt
1 spsk sukker
1 tsk kardemomme 
1 æg til pensling

Fyld:
Vaniliecreme
Syltetøj
Evt. andet

Glasur:
Flormelis
Usødet kakao
Evt. krymmel

Lun mælken sammen med smørret i en gryde. Oplæs gæret i smør/mælkeblandingen og rør. Tilsidst lidt af melet og rør videre. Tilsæt resten af ingredienserne, og ælt - men hold noget af melet tilbage, da det er ikke sikkert, at du skal bruge det hele. Dejen skal blive blank, smidig og en smule fedtet. Stil til hævning i ca 1/2 time under et klæde. Rul delen ud (med mel på bordet) og inddel dejen i ca 16-18 firkanter. Tilsæt ca. en stor spiseskefuld creme og ca. 1 tsk syltetøj på hver firkant. Fold dejen rundt om cremen ved at folde hjørnerne ind over midten og trykke godt sammen. Vend bollen, så samlingen kommer til at være i bunden. Sørg for at dejen er godt tilsluttet. Lad bollerne hæve i ca. 45 min. Pens bollerne med sammenpisket æg og bag ved 200grader i ca. 15 min. Hold øje med bollerne undervejs (de skal dog blive godt gyldne.) Hvis der løber lidt creme ud, sker der ikke noget ved det. Afkøl på rist - og top med glassur.

Tip:
Spis bollerne samme dag, så er de bedst. Ellers frys bollerne ned (nemmest uden glassur) og tag dem op et par timer inden servering og pynt med glassur. De kan med fordel også varmes 5-8 min i ovnen inden servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar