fredag den 28. marts 2014

Broccolitærte med bacon

Her en en simpel men lækker opskrift på broccolitærte med bacon, løg og hytteost. 

Ingredienser:

Tærtedej (eller køb en færdigdej)
125 g smør
ca. 200 g mel
1 æg (pisket)

Fyld:
1/2 broccoli
2 skalotteløg (eller andet)
1/2 - 1 pk bacon (efter behov)
5 æg
1 dl mælk
200 g hytteost
Evt. parmasan
Salt/peber

Lav først dejen ved at smuldre smørret i melet. Pisk ægget let og kom det ned til melet. Saml dejen hurtig og rul den ud på et meldrysset bord. Smør en tærtefom og læg dejen i. Prik huller i dejen. og lad den hvile i køleskabet, imens du laver fyldet.

Steg bacon og skær den bagefter i små stykker. Kog løg og broccoli et par minutter og læg broccoli og løg på tærtebunden og drys bacon over. Pisk æg, mælk, hytteost og krydderier sammen og hæld over blandingen over tærten. Riv parmasanen over tilsidst og bag tærten ved 170 g varmluftovn i ca. 35 min (den skal blive gylden på toppen og æggestanden skal være fast).

2 kommentarer:

  1. Hvor mange personer er denne tærte egnet til?

    SvarSlet
  2. Ca 4 voksne personer :-) God appetit :-) Mvh Lotte

    SvarSlet