onsdag den 6. august 2014

Blåbær/citron muffins

En nem opskrift på muffins - fyldt med en masse blåbær og citron. Jeg bagte kagerne på ingen tid, og de egner sig godt til at have med sig på farten. De var i hvert fald en stor succes hos familien, da vi spiste dem som eftermiddagssnack i Tivoli forleden. Kagerne er desuden gode at fryse ned, og tør op indenfor en time... på den måde kan du altid trylle en hjemmebagt kage frem til gæsterne. 

Ingredienser til ca 22 muffins:
200 gram smør
2 æg
2,5 dl sukker
2 tsk vaniliesukker
8 dl hvedemel
4 tsk bagepulver
3 dl mælk
1 knivspids salt
Skal af 1 øko citron
5 dl blåbær

Smelt smørret. Pisk sukker, æg og vaniliesukker sammen - og rør det bagefter sammen med smørret, mælken og citronskallen. Tilsæt mel, bagepulver og salt og rør det hele sammen. Tilsæt blåbærrene og rør let rundt. Fordel dejen i muffinsforme - og fordelt på 2 bradepander.
Bag på varmluftovn 170grader i ca. 20 min. Afkøl.

Tip. Du kan sagtens erstatte blåbærrene med hindbær

Tip: Se også opskriften på blåbærmuffins med hvid chokolade, her på bloggen. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar