tirsdag den 28. april 2015

Hjemmebagte boller med hytteost

Det er ikke sidste gang jeg bager disse luftige og lækre boller. Jeg fik bikset opskriften sammen en dag, hvor det sidste hytteost i køleskabet skulle spises op, og det gjorde åbenbart underværker for bollerne.

Ingredienser (ca. 15 boller):
25 gram gær
ca 3 dl lunken vand
ca 550g hvedemel
150 g havregryn
2 tsk salt
2 spsk sukker
4 spsk olie
4 spsk hytteost
2 æg
(+ 1 æg til pensling)

Opløs gæret i vandet og bland resten af ingredienserne i. Ælt dejen godt sammen. Lad dejen hæve lunt i 30 min. Form derefter til boller og læg dem på en bageplade og lad dem hæve yderligere 30 min. Pens med æg og bag bollerne på 200 grader, alm ovn i ca 10-15 min (men hold øje med dem, ovnene varierer - men de skal blive godt brune i overfladen). Afkøl og server gerne let lune, så er de rigtig gode.


1 kommentar:

  1. Det er seriøst de bedste boller jeg har smagt !
    Jeg byttede dog sukkeret ud med 1 spsk honning og tilføjede gulerødder og byttede 150 gram af melet ud med grahamsmel ���� de smager super godt og er då sprøde og bløde �� kunne ikke være mere tilfreds ��

    SvarSlet