Jeg har fundet ud af, at der er stor efterspørgsel på opskrifter med Oreo, så her er en mere at hygge sig med:-) Kombinationen mellem den luftige banan og den lidt tungere Oreo-kiks fungerer rigtig fint i disse muffins - og oreokiksen erstatter den gamle klassiker med mørk chokolade og banan. Opskriften er nem og de er lavet på ingen tid!
Ingredienser (til ca 20-25 muffins)
2 æg
3 dl sukker
100 gram smør
3 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 dl mælk
2 bananer
Oreokiks
Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse. Smel smørret og rør det i blandingen. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen sammen med mælken. Mos bananerne og vend dem i dejen sammen med knuste Oreo-kiks (antal kan du selv bestemme). Fordel i muffinsforme og bag ved 180 grader i almindelig ovn i ca 20 minutter.
Køl af på bagerist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar