lørdag den 30. januar 2016

Hjemmelavet ingefærshot

Det skulle efter sigende være sundt at starte dagen med en ingefærshot, og derfor er jeg kastet mig ud i at lave min egen. Det er virkelig nemt og hurtig lavet og giver ca 2 store flasker, som kan holde sig på køl i op til en måned. Denne opskrift er med ingefær og citron, og jeg synes den er lige tilpas stærk til at starte dagen på. 

Ingredienser:
2 liter vand
200 gram ingefær 
2 øko citroner
2 spsk rørsukker

Skræl og skær ingefæren i skiver. Skær derefter citronerne (med skal) i skiver. Bring tilsidst ingefær, citron, rørsukker og vand i kog - og lad det koge i ca 45 min. Afkøles, sis og kommes på flasker.

Drik 2 cl om dagen. 



11 kommentarer:

  1. "Skræl" ingefæren med en ske, det er let og giver mindre svind.

    SvarSlet
  2. behøver ikke skrælle ingefæren, det hele sis alligevel bagefter, jeg laver den med 3 økologiske citroner, dejlig frisk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smager nu meget bedre, hvis man ikke sier drikken, og i stedet purerer den i en blender, så man får det hele med. ;-)

      Slet
  3. Det er en rigtig god drik, jeg bruger honning som sødemiddel. 100 g til sådan en portion.

    SvarSlet
  4. Overvej at skrælle lidt gurkemejerod og kog med. Det er sundt og gir en smuk farve

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gør jeg også det er VIRKELIGT GODT! Og gurkemejen har mange gode egenskaber :-)

      Slet
  5. Ødelægger det ikke vitaminerne, når det bliver kogt?

    SvarSlet
  6. Jeg bruger 1 appelsin, istedet for sukker....og kun 1 L vand ;-) virkelig god drink...

    SvarSlet
  7. Skal man fylde op med det vand der fordamper

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal kun koge ved svag varme og under låg, så er fordampningen minimal - har brugt opskriften længe, så derfor ved jeg det.

      Slet
  8. Super gode ideer, tak :-) Prøver med Gurkemejen i næste måned;-) Mange hilsner Lotte

    SvarSlet