Ingredienser til 1 kage i springform:
Bund:
Ca. 10 digestivekiks
85 g smeltet smør
Fyld:
2 pk alm philadelphia ost (ikke light)
Ca. 100 g blåbær marmelade
Saft fra 1 lime (eller en halv citron)
Skal fra ca. 1/2 øko citron eller ca. 1 hel øko lime
Ca. 40 g sukker
2, 5 dl piskefløde
Pynt:
Blåbær
Blend kiksene (fx med en stavblender) og bland det dem sammen med det smeltede smør.
Beklæd en springform med bagepapir eller smør springformen og hæld massen ned i den. Tryk massen godt sammen, så den danner en ensartet bund. Stil på køl.
Bland Philadelphia og marmelade, saft, skal og sukker sammen i en skål
Pisk fløden til flødeskum i en anden skål - og vend det i philadelphia-blandingen. Smag til - og tilfør gerne mere saft, skal eller sukker. Hæld fyldet over kiksebunden og glat fyldet pænt ud.
Stil på køl indtil servering. Pynt med blåbær.
Tip 1:
Kagen er god at fryse ned. Husk dog at tage den op et par timer før servering. Husk også at den altid skal serveres kold.
Tip 2:
Hvis du dypper en kniv i varmt vand, inden du skærer kagen ud, bliver kanterne pænest.
Hvor lang tid skal den køle, for at den bliver stiv?
SvarSletJeg tænker du er på den sikre side, hvis du sætter den mindst 4 timer på køl. Alternativt kan du bruge fryseren til hjælp for at fremskynde lidt ;-) Rigtig god bagning :-) Mange hilsner Lotte
SvarSlet